Praktisk pædagogisk støtte. jf. BL § 32 stk. 1, nr. 2
IndsatsRuten tilbyder praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, hvor der er behov for en forudsigelig hverdag for familien og børnene. Vi tager udgangspunkt i forældrenes ressourcer og med disse støtter vi dem til at bearbejde de forhold, der hæmmer børnenes trivsel og udvikling.
Vi støtter forældrene i at etablere en struktur i hjemmet, som tilgodeser stabilitet, omsorg, nærvær samt plads til alle familiens medlemmer. Vi har et særligt fokus på tiltag, der kan forebygge konflikter – eksempelvis i forbindelse med kravsituationer. En vigtig del af vores arbejde handler om at finde netop den konstruktive struktur, som familien selv ønsker. Vi tror nemlig fuldt og fast på, at dette vil understøtte den forankring der er nødvendig, når IndsatsRuten igen er ude af familien.
- Rutiner og struktur i hjemmet
- Håndtering af konflikter og følelser
- Fælles aktiviteter
- Indragelse af børnene