Misbrugsvejledning

Misbrugsvejledning jf. BL § 32 stk. 1, nr. 8

Rusmidler er en del af ungdomskulturen, men for unge der ikke er resiliente kan forbruget udvikle sig problematisk og blive til decideret misbrug. Udover afhængighed kan forbruget medføre vidtrækkende negative konsekvenser for den unges generelle udvikling. Der er en stor sammenhæng mellem manglende resiliens, mistrivsel og et problematisk forbrug af rusmidler.

Oftest hænger de unges brug af rusmidler sammen med andre negative forhold i den unges liv

IndsatsRutens misbrugsvejledning baserer sig på motivation, etablering af positive netværk samt afdækning af negative forhold i den unges liv. Misbrug er ofte knyttet til ringe familiær sammenhængskraft og tilknytning, omsorgssvigt samt særlige ungefællesskaber.

Vi anbefaler, at misbrugsvejledningen ikke står alene, men at der er etableres en helhedsorienteret indsats

Det er vores erfaring, at i de fleste tilfælde kan misbruget opfattes som et symptom på mistrivsel, hvorfor vi anbefaler at der som minimum til en start sættes helhedsorienteret ind. Således vil en kontaktpersonsordning samt eventuelt også en familiekonsulent kunne være understøttende for bearbejdelsen af de negative forhold samt opdyrkningen af positive ressourcer – både hos den unge selv men også i vedkommendes nære netværk – for eksempel familien.

 IndsatsRuten har mulighed for med få timers varsel kan iværksætte misbrugsvejledning, hvis det vurderes akut af kommunen. Der er mulighed for at arbejde intensivt med den unge i den unges miljø eller etablere afrusningsture i form af enkeltmandsprojekter og lignende.

For IndsatsRuten er det vigtigt at involvere de relevante parter i samarbejdet om misbrugsvejledningen. Vi tror på, at jo mere inddragelse der er fra f. eks forældre, skole eller andre relevante samarbejdspartnere, des bedre mulighed er der for at vi kan hjælpe den unge i misbrugsvejledningen.

Har du brug for at drøfte en sag..?

Så kontakt os direkte på:

Er du i tvivl om noget?

Tag en gratis samtale

Vi arbejder altid løsningsfokuseret for at understøtte den indskrevne med at se egne ressourcer. Respekten for og troen på, at det enkelte menneske eller familie selv har kraften til at skabe trivsel og udvikling ligger i IndsatsRutens DNA. Mennesket vi sidder overfor bliver set, hørt og forstået – men også positivt forstyrret.