Akut-
anbringelser

Akutanbringelse af børn og unge. jf. BL § 12,3

Korte og målrettede enkeltmandsprojekter

Akutanbringelser kan være nødvendige, når kommunen vurderer, at et barn/ung ikke længere kan bo i eget hjem på grund af alvorlig risiko for den unges udvikling og trivsel. IndsatsRuten har mulighed for hurtigt at iværksætte skræddersyet intensiv støtte i 3 til 6 uger.

Støtten sammensættes, så den matcher kommunens vurderinger og den unges behov – herunder leverer vi også bidrag til en eventuel afdækning og afklaring af, hvilke tiltag der skal iværksættes fremadrettet.  

Iværksættelse af akutanbringelsen kan opstartes med få timers varsel – alternativt samarbejdes der med kommune, familie og IndsatsRuten om iværksættelse af en sikkerhedsplan indtil der er en afklaring af, hvor den unge skal anbringes akut. Familien kan også have behov for en time-out for bedre at bearbejde presserende akutte problemstillinger uden at et eventuelt konfliktniveau eskaleres yderligere.

Således kan den korte akutte anbringelse være en midlertidig løsning, der sikrer, at den unge ikke anbringes mere permanent, hvis det i time-out-perioden vurderes at mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige til at støtte familien i at etablere gunstige rammer for barnets/den unges trivsel og udvikling. 

Der kan ligeledes være situationer, hvor det vurderes, at en sikkerhedsplan skal iværksættes i familien imens en afklaring vedrørende barnets/den unges muligheder for trivsel og udvikling udarbejdes. IndsatsRuten kan tilbyde at være en del af den sikkerhedsplan i form af intensiv tilstedeværelse i familien.

Der er mulighed for tilkøb af misbrugsvejledning under akutanbringelsen, såfremt det vurderes nødvendigt.

Har du brug for at drøfte en sag..?

Så kontakt os direkte på:

Er du i tvivl om noget?

Tag en gratis samtale

Vi arbejder altid løsningsfokuseret for at understøtte den indskrevne med at se egne ressourcer. Respekten for og troen på, at det enkelte menneske eller familie selv har kraften til at skabe trivsel og udvikling ligger i IndsatsRutens DNA. Mennesket vi sidder overfor bliver set, hørt og forstået – men også positivt forstyrret.