Ungestøtte til unge mellem 18-22 år

Kontaktpersoner og støtte til unge i alderen 18-22 år. jf. BL §§ 114,2, 115,2, 116

IndsatsRuten tilbyder kontaktpersoner til unge over 18 år, der har behov for støtte i overgangen fra ung til voksen. Det være sig unge der har været anbragt eller har haft anden foranstaltning herunder også bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Kontaktpersonen støtter den unge i at finde fodfæste i egen tilværelse. Fokus i vores efterværnsindsats er at understøtte den unges selvstændiggørelse. Dette gør vi via støtte og træning samt facilitering af kontakt til de dele af civilsamfundet, der kan være med til understøtte og forankre den unges udvikling, trivsel og læring. Vi anvender primært anerkendende relationspædagogik, motiverende samtaler og evt. ADL. Vores kontaktpersoner bestræber sig på at opbygge en tryg relation med den unge, hvorfor den unge også har mulighed for at have fortrolige eksistentielle samtaler om for eksempel følelser, identitet, seksualitet, selvværd og andre tematikker, der ofte knytter sig til ungdommen.

For størstedelen af de unge som tilbydes efterværn, er forudsætningerne for at forstå den verden som de skal navigere i, begrænsede. Deres personlige netværk er ofte små. De kan også være store og overfladiske. I begge tilfælde ofte med ringe muligheder for opbyggelig spejling, konstruktiv inspiration og hensigtsmæssig guidance.

Efterværn med fokus på det personlige, faglige og sociale

Vores efterværnsindsats støtter den unge i at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt. At møde andre nye unge og skabe bærende og sunde relationer, at kunne begå sig menneskeligt og forstå ofte uigennemskuelige og usynlige spilleregler for voksent socialt sammenspil samt finde og fastholde sig i beskæftigelse eller uddannelse.

Efterværn handler således om at styrke unge menneskers mestringsevne i alle livets sammenhænge og derfor er der også fokus på det helt konkrete: For eksempel at lægge budget, at søge bolig, at søge uddannelse eller job, at forstå vaskeanvisninger, at gennemskue samlemanualer fra IKEA, at læse og forstå breve fra SKAT, kommune og andre offentlige myndigheder. Efterværn handler om at blive et voksent menneske i sin egen ret med samme muligheder som andre jævnaldrende.

 

Har du brug for at drøfte en sag..?

Så kontakt os direkte på:

Er du i tvivl om noget?

Tag en gratis samtale

Vi arbejder altid løsningsfokuseret for at understøtte den indskrevne med at se egne ressourcer. Respekten for og troen på, at det enkelte menneske eller familie selv har kraften til at skabe trivsel og udvikling ligger i IndsatsRutens DNA. Mennesket vi sidder overfor bliver set, hørt og forstået – men også positivt forstyrret.