I IndsatsRuten lægger vi vægt på:
- Tryghedsskabende samvær – både for børn og forældre
- At samværet foregår i barnets tempo
- Professionel og objektive beskrivelser i udtalelser og rapporter
- Stabilitet, struktur og tillidsfuldt samarbejde
Støttet samvær:
Ved støttet samvær har samværskonsulenten mulighed for at tilbyde samtale med forældrene før og efter samværet. Dette betyder, at forældrene har mulighed for at blive forberedt og få feedback fra hvert afholdt samvær, således at der er syn for barnets og forældrenes udvikling.
Vi sikrer, at rammerne for samværet er positive og konstruktive og
vi støtter forældrene i at etablere og bevare en kærlig og omsorgsfuld
relation til deres børn.
Overvåget samvær:
Ved overvåget samvær har samværskonsulenten også en samtale før og
efter samværet, og der udarbejdes samværs beskrivelser efter hvert
overvåget samvær.
Vi lægger vægt på, at samværet er trygt for både børnene ogforældrene.
Vi afbryder samværet, hvis vi skønner, at barnets sikkerhed er i fare.
På baggrund af vores observationer skaber vi praksisnære, beskrivende
og objektive beskrivelser af samværet.
Samvær
Samvær er en vigtig forudsætning for, at en anbringelse er og forbliver succesfuld og at børnene ikke mister deres tilknytning til deres forældre. IndsatsRuten kan støtte op om dette og afholde samvær både på opholdssteder, i plejefamilier, hos forældrene eller i vores eget hyggelige samværslokale. IndsatsRutens samværslokale ligger i hjertet af Rødovre, tæt placeret ved Rødovre Centrum, 10 minutters kørsel fra motorvejen og 5 minutters gang fra nærmeste busstop.
Før samværet startes op, anmoder IndsatsRuten via sikkermail om relevante sagsakter, herunder handleplan for hvordan samværet skal udføres. Der aftales mål og delmål i forhold til handleplanen.
Myndighedssagsbehandler aftaler opstartsmøde med forældrene, hvor forældrene har mulighed for at møde samværskonsulenterne og der derved skabes grobund for et tillidsbaseret samarbejde.