Støtte til voksne i form af socialpædagogisk støtte. jf. SEL § 85
IndsatsRuten tilbyder støtte til voksne i form af socialpædagogisk støtte i eget hjem. Støtten kan afstemmes i forhold til behov og den konkrete funktionsnedsættelse og kan derfor både være understøttende og kompenserende. Hensigten er at støtte borgeren i det omfang, at vedkommende bliver så selvstændig som funktionsnedsættelsen tillader det.
Isamarbejde med borgeren og sagsbehandler afdækker vi hvilke behov, ressourcer og potentialer borgeren har og ud fra dette identificeres, hvilke kompetencer samt hvilke udviklingsområder støtten skal have fokus på. Støtten kan også kan agere bindeled imellem de forskellige forvaltninger, herunder Voksen/Handicap- og eller Jobcenter.
Fokus på indsatsen kan blandt andet være:
- Mestring og forbedring af egen funktionsevne
- Forebygge social isolation via netværkskort
- Hjælp til at skabe bæredygtige strategier for rutiner og struktur i eget liv og eget hjem/værelse
- Administration og planlægning af egen økonomi
- Kontakt til de offentlige myndigheder
- Sunde madvaner, der øger trivsel og livskvalitet
- Iværksættelse af fysiske træningsforløb
- Støtte og udvikle personlig hygiejne og soignering
IndsatsRuten matcher altid borgeren med den rette støtteperson.
Støttepersonen har altid en fagrelevant uddannelse med et specialiseret kendskab til at arbejde med udfordrede voksne. Vi kan også imødekomme kulturel og sproglig diversitet i matchingen.